Hvis du bare vidste.....

Showroomet ligger i Taastrup vest for København.

Når du kommer til Taastrup Hovedgade 92. 1. sal vil du træde ind i " husets reception" og mit showroom ligger lige til højre for receptionen.

Jeg har efter 40 år i fysisk butik, først som ansat og sidenhen som selvstændig butiks ejer igennem 24 år, de første 3 år med en koncept butik på Fisketorvet og sidenhen med min ANNA ANNA BUTIK I Allerød og i Taastrup. har jeg valgt at ændre på mit Liv og min " butiksform". Det nye koncept er at jeg har udviddet min WEBSHOP og har valgt at have et Showroom hvor du kan besøge mig se varene og prøve tøjet eller skoene med mulighed for også at købe varerne. Vi kan få en hygge snak over en kop kaffe, chokolade eller måske et lille glas bobler imens vi hygger os :-) i ro og mag. For mig er nærværet en stor del af det nye koncept med god tid til kunden.

Du kan besøge mig hver Tirsdag og Torsdag i Showroomet kl: 10-17.00, ( dog med lidt forbehold da jeg også holder ferie, eller har leverandør møder) På alle andre dage, skal du holde øje med min facebook, som hedder www.anna-anna.com Der er mulighed for at besøge mig på andre dage, derfor Send en sms eller ring på tlf: 28403603. Lørdag har jeg lukket, men vil meget gerne servicere/ åbne hvis du bestiller tid. 

I forbindelse med Showroomet har vi i Huset et konferrence lokale og en 300kvm terrasse som jeg kan benytte. I sommer halvåret vil jeg derfor afholde forskellige events, på terrassen og i konferrence lokalet " Jeg er jo Vild med Hygge og fester" Så det er oplagt at udnytte mulighederne :-)

Jeg har I mange år været forelsket i Retro segmentet, specielt på kjoler og sko og tilbehør, Det er for dem som kender mig ikke en hemmelighed at mit HJERTE banker for sjove, finurlige, farverige glade kjoler med et twist af retro og vintage inspiration. Jeg har flere fantasiske samarbejder med Danske Designere, så som Margot by MWM, Weiz Copenhagen, Du Milde, og det hollandske mærke King Louie, alle mærker som har en passion ligesom min.

Til dig som ikke er til kjoler så har jeg Jeans fra bla.Mapp  Som jeg personligt syntes har en god pasform, med power stretch.

Mange af mine sko er fra Lola Ramona og Tim og Simonsen begge mærker har en  høj genkendelighed, der er altid skønne farver og lækre detaljer på deres sko og sneakers. Jeg fører også to andre sko mærker såsom DL Sport og Wonders som jeg syntes har dejlige pasformer og skønne kvaliter, såsom kalveskind og ruskind.

Jeg håber at du vil gå på opdagelse i min shop og måske er der lige det du drømmer om.

Smil og Blink hilsen fra Annette.